Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forside

Børnehuset Muslingen - en del af stærebo.


Børnehuset Muslingen ligger på Stærevej 64 og er en forholdsvis lille, integreret institution med 22 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, fordelt på to vuggestue- og to børnehavegrupper.


Vi ligger i Københavns Nordvest kvarter og vores børn kommer fra lokalområdet. Ca. halvdelen af vores børn kommer fra hjem hvor der ikke tales dansk. Sprog og det at danne gode og nære relationer til alle vores børn, er i fokus i alle vores aktiviteter.
Vores hus er oprindeligt et fritidshjem. Det har givet os nogle indretningsmæssige udfordringer som vi hen ad vejen har ændret, så det passer bedre til vores børnegrupper.


Vi er 7 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 4 medhjælpere og en kok, de fleste af os har været i huset i mere end 10 år og stabiliteten i personalegruppen har stor betydning for vores pædagogiske arbejde.


Vi har to gode legepladser med legehuse, legeredskaber og mange buske og træer, hvor der er mange muligheder for at lege både stille og vilde lege.

 

Er der spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Muslingen på telefon 53 78 52 87

 

--------------------------------

Citat fra en forældre, 2020:
"Min dreng har gået i Muslingen siden 2016. Han har været så glad for både vuggestue og børnehave. Han er altid blevet mødt med åbne arme, kærlige øjne og har fået så mange gode venner og oplevelser med sig. Et rigtig godt sted, hvor pædagogerne har øje for det enkelte barn og der er fokus på tryghed og nærvær". 
--------------------------------

 

(Opdateret 14.06.2022)